[av_three_fourth first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ link=” linktarget=” link_hover=” padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background=’bg_color’ background_color=” background_gradient_color1=” background_gradient_color2=” background_gradient_direction=’vertical’ src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_breaking=” mobile_display=” av_uid=’av-9hkqh’]

[av_textblock size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” av_uid=’av-jjsr731a’ admin_preview_bg=”]

Lidt om Pernille Mejslov

[/av_textblock]

[av_textblock size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” av_uid=’av-jjsr6r4j’ admin_preview_bg=”]

Da jeg i 2016 valgte at sige mit faste job og dyre lejebolig op, føltes det som om hver en celle i min krop skreg af rædsel. Hvad havde jeg dog gjort ?? Jeg vågnede i panik om natten, siddende i mørket i sengen med heftigt åndedrag og uden orientering. Det var frit fald. Og varede halvandet døgn.

Så forstod jeg dybt, dybt indefra, hvorfor det var det helt rigtige, jeg havde valgt. Farvel til hamsterhjul, den daglige jagt efter pengene og følelsen af at have sat mig selv på stand by.

Jeg tog min hund, en kuffert og en enkeltbillet til Færøerne. Lejede 4 m2 lagerhotel i Holbæk. Fortalte mine piger, at jeg ikke rejste væk for at være væk, men for at komme tættere på.

Og tog afsted. Det var lige efter nytår.

Jeg købte mig fri til at holde fri. O efter at have “sovet i 2 måneder” vågnede jeg op i vintermørket i Tórshavn og begyndte at lytte, lære og lægge planer. Min plan var at skabe mig et (arbejds)liv, med god tid, nærvær og mening, på egne præmisser. I mit eget tempo.

Idag lever jeg dette, mit Luksus-Simple-Living—liv. Dét liv og dén frihed, jeg drømte om. .

Forud er naturligvis en rejse. En bevidsthed. En beslutning. Og så handlinger. Det er dét, der skaber forandringerne. Og når du starter med at gå vejen, begynder vejen at komme til dig.

Jeg valgte at fordybe mig i Økonomi & Værdi og min egen måde at være med penge på. Efteråret ´17 blev jeg så certificeret som pengementor hos Økonomisk Frihed – Birgitte Hansen. Derefter et dybdegående forretningsforløb over 7 måneder. Disse forløb vendte mit pengemindset 180 grader. Og så var vejen lagt.

Jeg lever en enkel, selvstændig og meningsfuld tilværelse med base i Tórshavn i en lejet, møbleret 3-værelses lejlighed, med min hund. Som mit pengeliv nu bevidst er bygget op, er mit personlige liv det også; Jeg styrer begge dele efter det, jeg har valgt, skal være gældende – og jeg styrer væk fra det, jeg har valgt, ikke skal være en del af mit (penge)liv.

Jeg har 3 voksne døtre, der bor i Danmark, fra et 20 år langt ægteskab, der endte 2011 – og jeg ejer en lille skovsøhytte i Småland i Sverige.

Mine pengementorkunder er fra Færøerne, Danmark og Norge i individuelle forløb over telefonen. Derudover holder jeg foredrag eller workshops, offentligt eller i lukkede grupper, på Færøerne og i Danmark.

Min faglige baggrund:

2017 Cert. pengementor fra Økonomisk frihed Birgitte Hansen

2015 Uddannet social- og sundhedsassistent. En del af uddannelsespraktikken er taget på Færøerne. Jeg har som fagperson et hav af fortrolige samtaler og støttende forløb bag mig, både i Danmark og på Færøerne.

2011-2012 ID Akademi, det spirituelle grundforløb, Ole Vadum Dahl.

Siden 1987 Freelance illustrator, billedkunstner, event kurator og underviser.

[/av_textblock]

[/av_three_fourth]